Behandling af overspisning

Tvangsoverspisning – også kaldet Binge Eating Disorder (BED) – er en alvorlig psykisk lidelse.
Den viser sig som gentagne episoder med tvangsmæssige overspisninger, hvor store mængder mad indtages på kort tid – ofte uden fysisk sult og med en følelse af at miste kontrollen. Bagefter følger typisk følelser af skam, skyld og væmmelse.

Mange, der lever med tvangsoverspisning, kæmper også med lavt selvværd, negative tanker og en indre følelse af at være forkert. Det er ikke bare et spørgsmål om manglende viljestyrke – det handler om dybereliggende mønstre og følelsesmæssige reaktioner, hvor maden ofte bliver en måde at håndtere stress, smerte eller indre uro på.

Terapi kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor overspisningen fylder – og hvad den forsøger at regulere i dit indre liv. For nogle er det hjælpsomt at dykke ned i de bagvedliggende årsager, som fx tidligere oplevelser, relationer eller lavt selvværd. Her kan vi arbejde med at forstå, hvordan gamle mønstre og uforløste følelser stadig påvirker din måde at håndtere livet på i dag.

Men for andre er det ikke nødvendigvis fortiden, der skal åbnes – nogle oplever i stedet, at det hjælper mere at få konkrete redskaber til at håndtere trangen til at overspise her og nu. Vi kan fx arbejde med at opbygge nye strategier, der styrker din evne til at regulere følelser og håndtere indre uro – uden at ty til mad som eneste løsning.

Jeg arbejder med en nærværende, individuel tilgang, hvor vi sammen finder ud af, hvad der virker for netop dig. Det handler ikke om at “løse dig” – men om at skabe et rum, hvor du kan møde dig selv med mere omsorg, forståelse og handlekraft.

Ja, desværre. Mange bærer rundt på en stor indre kritiker og føler, at det er deres egen skyld og at de ikke bare “kan tage sig sammen”. Det er det ikke. Jeg ved, hvor tungt det kan føles – både fra dem jeg har talt med i terapi, og fra min egen erfaring. Du er ikke alene, og du behøver ikke skamme dig her.

Det er helt normalt at føle sig modløs, hvis man har prøvet mange løsninger – slankekure, kostplaner, kontrolstrategier eller måske endda terapi – uden at opleve reel forandring. Mange, jeg taler med, føler sig forkerte eller opgivende, fordi intet synes at “virke i længden”.

Men overspisning er sjældent et problem, der kun handler om viljestyrke eller kost – det handler ofte om, hvordan du håndterer følelser, indre uro eller behov, der ikke bliver mødt på andre måder.

I terapien møder jeg dig ikke med én fast metode, men med nysgerrighed på, hvad du har brug for. Nogle gange er det hjælpsomt at se på gamle mønstre og oplevelser, der stadig spiller ind. Andre gange skal der mere direkte arbejdes med, hvordan du håndterer trangen, når den opstår – fx gennem konkrete strategier, kropsligt nærvær eller bevidstgørelse af dine indre dialoger. Vi tager det i dit tempo, og med respekt for alt det, du allerede har forsøgt.

Selv hvis du føler, du har prøvet alt, har du ikke prøvet det her – sammen, med udgangspunkt i dine erfaringer og din virkelighed.

Det kan være svært selv at skelne mellem overspisning og bulimi, fordi de to lidelser ofte har nogle fælles træk – fx episoder med tab af kontrol og følelser af skam og skyld bagefter.

Forskellen ligger især i, hvordan du forsøger at “kompensere” efter en overspisning:
Ved bulimi forekommer der gentagne episoder med overspisning efterfulgt af kompensatorisk adfærd – fx opkast, faste, overtræning eller brug af afføringsmidler. Ifølge de diagnostiske kriterier skal dette ske mindst én gang om ugen i tre måneder for at kunne betegnes som bulimi.

Ved tvangsoverspisning (Binge Eating Disorder) foregår overspisningerne uden efterfølgende kompensation – og vægten kan derfor stige over tid. Her er det ofte følelsesmæssig regulering, stress eller indre tomhed, der udløser episoderne. Mange føler sig fanget i en cyklus af trøst og skam – uden en “udvej”.

Men uanset diagnose er dine oplevelser vigtige. Der er ikke nogen “rigtig” eller “forkert” måde at have det svært med mad på. Jeg har selv levet med en spiseforstyrrelse i 11 år og ved, hvor meget det kan fylde – både fysisk og psykisk. I terapien handler det ikke kun om at finde en diagnose, men om at forstå, hvordan din relation til mad påvirker dit liv – og hvordan vi sammen kan finde veje til at skabe ro og frihed omkring det.

Kun hvis du selv har lyst eller føler, det er relevant. I min tilgang handler samtalerne ikke om kalorier, madplaner eller vægttab – og din vægt siger intet om, hvorvidt du kæmper med overspisning eller ej.

Tvangsoverspisning handler om følelsesmæssige mønstre, indre uro og strategier til at regulere det, der er svært – ikke om tallet på vægten. Mange, der lever med overspisning, har en helt almindelig vægt, mens andre oplever udsving. Det vigtigste er, hvordan du har det med maden, med dig selv – og hvordan det påvirker dit liv.

Vi taler ikke om, hvordan du “skal” se ud, men om hvordan du har det. Og det er der, forandringen begynder.