Behandling af livskrise

Når du befinder dig i livskrisen mørke, tror du, du er blevet begravet – men i virkeligheden er du blevet plantet.

Livskriser kan tage mange former – men med den rette støtte kan det blive et vendepunkt. Gennem terapeutiske samtaler hjælper jeg dig med at genfinde retning og ro.

Få hjælp til livskrise

En livskrise kan føles som at stå midt i en storm – hvor det, du før tog for givet, pludselig er væk eller sat i bevægelse. Måske er du ramt af sorg, skilsmisse, sygdom eller en livsomvæltning, der har revet tæppet væk under dig. Det kan føles som at miste forbindelsen til dig selv og til den retning, der før virkede tydelig. Mange beskriver en følelse af at stå på gyngende grund, uden helt at vide, hvor næste skridt skal tages.

Når du begynder i samtaler hos mig i København, bliver du mødt med ro, nysgerrighed og respekt. Vi starter dér, hvor det gør mest ondt – og sammen udforsker vi, hvad der gør din situation svær at stå i. Samtalerne formes efter dig, og giver plads til både det kaotiske og det stille. Målet er ikke hurtige løsninger, men at du gradvist genfinder dit fodfæste, din retning – og mærker dig selv igen.

Sådan kan samtaler om din livskrise hjælpe dig

Samtalerne handler om at skabe plads til det svære, undersøge de tanker og følelser som fylder i din livskrise, og langsomt finde din retning og fodfæste igen. Her er nogle af de trin vi ofte arbejder med i samtaler ved livskrise.
Book en intro samtale

Bevidsthed

Vi skaber bevidsthed om de følelser og tanker, der fylder i din livskrise, så du får øje på, hvad der presser sig på og hvordan det påvirker dig.

Genopdagelse

Vi genopdager dine værdier og styrker, så du kan finde kompasset igen og begynde at stå stærkere i dig selv – med større ro, selvindsigt og retning.

Forandring

Vi arbejder med betydningsfulde skridt frem – så nye indsigter kan få plads, og du langsomt kan løsne gamle mønstre og bevæge dig fremad.

Forankring

Vi integrerer det, vi taler om, i din hverdag – så det kan støtte dig over tid og styrke din selvaccept, indre stabilitet og modstandskraft.

Priser for behandling af livkrise

Det er vigtigt for mig, at vi begge har mulighed for at mærke efter, om samarbejdet føles rigtigt – særligt når du står i noget svært og søger støtte i en livskrise. Derfor tilbyder jeg 50% rabat på den første samtale. Det giver dig en tryg ramme til at fornemme både rummet, samtaleformen og mig som terapeut – og samtidig giver det mig mulighed for at vurdere, om jeg er den rette til at støtte dig.

Som studerende får du 15 % rabat på alle efterfølgende samtaler.

Ønsker du et forløb på 5, 10 eller 15 sessioner, kan du spare op til 20 % – fordi jeg mener, at terapi skal være tilgængeligt og til at betale.

Har du spørgsmål?

Ring på +45 42 21 15 24

Første session

Få 50% på første session

400 kr.

Enkelt session

Pris for 60 minutter session

800 kr.

Studierabat

Som studerende får du 15% rabat på enkelte sessioner samt klippekort

680 kr.

Pakke á 5 sessioner

Få 10% rabat ved køb af et 5 sessioners klippekort

3.600 kr.

Vælg den terapiform som passer dig

Det skal være nemt og overskueligt, når du har brug for terapeutiske snakke om livskriser – derfor tilbyder jeg flere former for samtaler, der kan sammensættes efter behov. Du kan altid vælge det format, der passer dig bedst – og det er muligt at skifte undervejs.

1:1 SESSION

Individuel terapi

Jeg tilbyder individuel psykoterapi i fysiske lokaler i Sydhavnen, København.

I DET FRI

Walk and talk

Foretrækker du en gåtur i naturen? Lad os tage en session i en park i København.

ONLINE

Online terapi

Ønsker du en fleksibel løsning? Så kan vi tage en session over Google Hangout eller Teams.

Grunde til livskriser opstår

En livskrise kan have mange årsager og ofte opstår den i en tid, hvor livet forandrer sig mere end vi kan følge med til. Her er nogle situationer, hvor det kan være relevant at søge støtte og få hjælp til at finde fodfæste.
Dødsfald, skilsmisse eller andre tab
Et dødsfald, skilsmisse eller brud kan vælte din hverdag og skabe tvivl, sorg og ensomhed. Det kan føles som om det velkendte fundament under dig er væk.
Sygdom
Når alvorlig sygdom rammer dig selv eller en nær person, kan det ændre alt. Sygdom kan føre til en følelse af tab af kontrol, usikkerhed og tvivl på fremtiden.
Store livsovergange
Livsovergange som flytning, pension eller børn der flytter hjemmefra kan vække følelser af tomhed, identitetstab og usikkerhed omkring din rolle og plads i livet.
Pludselige forandringer såsom fyring, utroskab osv.
Uforudsete hændelser som fyring eller økonomiske problemer kan skabe uro og forstærke følelsen af at have mistet fodfæste, og det kan være svært at finde retning.
Identitetskrise
Tvivl på hvem du er, hvad du vil og hvor du er på vej hen kan være en stor del af en livskrise. Mange beskriver det som en oplevelse af at stå i et tomrum uden retning.

Livskriser rammer flere, end vi tror

En livskrise kan være svær at sætte ord på – og mange går alene med følelsen af tomhed, forvirring eller uro. Alt imens statistikkerne viser, at kriser i livet faktisk er langt mere udbredte, end man kunne tro.

%

Af unge mellem 25 og 33 år har oplevet en midtvejskrise – en periode med tvivl, identitetskrise eller manglende retning

Danskere lever lige nu med angst eller depression – ofte forbundet med livskriser eller overgange i livet

%

Af voksne oplever en midtvejskrise i løbet af livet – ofte udløst af tvivl om mening, identitet eller retning

Typer af livskriser jeg arbejder med

Der findes mange former for livskriser – nogle tydelige, andre mere indre og svære at få øje på. Måske står du midt i noget, der er svært at sætte ord på, men som alligevel føles som en krise. Her forklarer jeg hvad de mest almindelige typer livskriser kan handle om, så du kan se, hvordan vi kan tale om netop det, du står i.

Sorg og tab

Når du mister et menneske, en relation eller noget, der har haft stor betydning i dit liv, kan det udløse en sorg, som også føles som en identitetskrise. I samtalerne skaber vi plads til sorgen – uden krav om at “komme videre”. Vi arbejder med at give plads til det, der er mistet, og langsomt finde en ny måde at være i livet på.

Sygdom og helbredskriser

Når sygdom rammer dig selv eller en nærtstående, kan livet forandre sig fra den ene dag til den anden. I terapien arbejder vi med at møde de følelser, der opstår – frygt, usikkerhed, skyld eller magtesløshed – og finde små holdepunkter i det, der ellers kan føles uoverskueligt.

Store livsovergange

Overgange som pensionering, flytning, karriereskift eller at børnene flytter hjemmefra kan vække følelser af tab, men også give mulighed for genopdagelse. Vi arbejder med at forstå den nye livsfase, du står i – og finde retning i det, der måske føles tomt eller uvant.

Identitetskrise

Når spørgsmål som “Hvem er jeg egentlig?” eller “Hvor er jeg på vej hen?” fylder, kan det føles som at stå i et tomrum. Her arbejder vi med at kortlægge dine værdier, behov og længsler – og skabe forbindelse til din indre stemme og retning.

Karrierekrise

Fyring, stress eller manglende mening i arbejdslivet kan påvirke selvværdet og give en oplevelse af at være sat ud af kurs. Vi undersøger de mønstre og forventninger, der præger din relation til arbejde – og arbejder med at styrke din kontakt til det, der giver mening for dig.

Relationelle konflikter

Når nære relationer præges af afstand, misforståelser eller smertefulde mønstre, kan det give en følelse af ensomhed og indre uro. I samtalerne kan vi arbejde med dine grænser, behov og måder at indgå i relationer på – og skabe større klarhed og tryghed i dig.

Ufrivillig barnløshed

Når ønsket om børn ikke bliver indfriet, kan det føre til en dyb sorg og krise i identitet og selvforståelse. Vi skaber et nænsomt rum, hvor du kan sætte ord på det, der er svært at tale om – og langsomt finde en ny måde at være i verden på, med det der er.

Meningsløshed og eksistentiel krise

Når livet mister farve og retning, kan det vække spørgsmål om, hvorfor vi er her, og hvad der giver mening. I samtalerne arbejder vi med at udforske dine eksistentielle temaer, finde ankerpunkter og undersøge, hvad der føles vigtigt og sandt for dig.

Mød Katrine, din psykoterapeut

Med over 6 års erfaring indenfor NLP Psykoterapi og Master Coaching bliver du ikke kun mødt med professionelle redskaber, men en dyb empatisk forståelse og indlevelse.

I min praksis anvender jeg gulvøvelser og visualisering, for at udfordre din måde at se din problemstilling på. Disse teknikker hjælper dig med at få nye perspektiver og arbejde dybtegående med det du står overfor.

Mød Katrine

Ofte stillede spørgsmål om livskriser

Har du spørgsmål undervejs – om behandling, rammerne for samtalen eller noget helt tredje – så er du altid velkommen til at række ud. 

Hør hvordan jeg kan hjælpe dig

Hvordan kan samtaler hjælpe i en livskrise?
Samtalerne skaber et roligt sted at sætte ord på tvivl, usikkerhed og de følelser der fylder under en livskrise. Vi begynder med det, der er lettest for dig at tale om, og bygger videre derfra.
Hvor lang tid varer et forløb ved livskrise?
Der er ingen faste rammer – vi tilpasser forløbet til din situation, din livskrise og hvad du har brug for at arbejde med.
Hvordan foregår første samtale ved livskrise?
Første samtale er en mulighed for, at du i ro og tryghed kan mærke efter, om samtalerne og jeg som terapeut er det rette match for dig. Derfor tilbyder jeg 50 % rabat på første samtale – så du kan lande blødt og finde ud af, om det føles rigtigt at dele det, der fylder.
Hvor foregår samtalerne ved livskrise?
Samtalerne foregår i hjemmelige omgivelser hos mig i Sydhavnen, online hvis det føles nemmest for dig, eller som walk and talk et sted i København. Du er også velkommen til at kombinere det, så det passer bedst ind i din kalender.
Hvordan kan samtaler støtte når sorgen er stor?
Vi skaber sammen et trygt rum til sorgen – uden forventninger om at du skal “komme videre” eller finde svar. I stedet giver vi plads til det, der mærkes nu. Måske er det ordløst, tungt, kaotisk – eller måske er der klare billeder, kropslige fornemmelser eller gentagne tanker, der fylder. Med udgangspunkt i det, du bringer med dig, arbejder vi blidt med at give sorgen form og bevægelse. Du behøver ikke at forklare alt – vi starter der, hvor det giver mening for dig, og støtter gradvist kontakten til dine egne ressourcer og indre pejlemærker.
Er det normalt at føle sig rådvild i en livskrise?

Ja, det er meget almindeligt at miste fodfæste, føle tomhed og være i tvivl. Samtalerne giver plads til at stå i alt det uden at skulle finde hurtige svar.

Du er altid velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål eller ønsker en uforpligtende snak om samtaler ved livskrise.