ONLINE PSYKOTERAPI
Få fleksibilitet med online psykoterapi
Nogle gange er det svært at få en samtale til at passe ind. Måske er du midt i noget, der kræver meget af dig – eller måske føles det tryggest at være hjemme. Med online terapi har du mulighed for at tale med mig, uanset hvor du er – vi mødes via Google Hangouts eller Teams.
Jeg tilbyder online psykoterapi, fordi jeg ved, hvor meget det kan lette, når der ikke også skal findes tid og overskud til transport. Mange af dem, jeg taler med, har en presset hverdag – og oplever, at det gør en forskel at kunne sætte sig et roligt sted, måske med en kop te, og bare være til stede i samtalen.
Ring på telefon
+45 42 21 15 24 ![]()

Jeg har en 4-årig Master Coach og Psykoterapeut uddannelse gennem NLP Huset

Jeg har været støtteperson ved Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Med en baggrund som grafisk designer bliver du mødt med kreativitet og visualisering
Derfor gør online psykoterapi en forskel
Det er helt naturligt at være i tvivl, om online psykoterapi kan rumme det samme som et fysisk møde. Min oplevelse er, at det sagtens kan lade sig gøre – og for mange skaber det endda en større følelse af ro og fleksibilitet.
Fleksibilitet
Måske du bor langt fra København eller ønsker at tage samtalen et andet sted, hvor du føler dig godt tilpas.
Ro og nærvær
Mange oplever, at det føles mere afslappet og naturligt at åbne op, når de ikke skal forholde sig til et nyt sted.
Mere tid til dig
Du slipper for transport, ventetid og logistik – og det betyder, at du kan optimere din tid, hvis du har en presset hverdag.
Privat og trygt
Hvis du ønsker det, kan online terapi foregå helt anonymt. Du behøver ikke møde op fysisk eller forklare dig over for andre.
Sådan foregår online terapi

Før sessionen
Vi mødes online via Google Hangouts eller Teams. Sid gerne et sted hvor du kan være uforstyrret og hvor der er plads omkring dig til eventuelle gulvøvelser.

Under sessionen
Vi starter der, hvor det giver mest mening for dig – med det, der fylder lige nu. Undervejs er der plads til både pauser, refleksion og øvelser, som kan give nye perspektiver.

Afslutning
Vi afslutter samtalen i et roligt tempo, så du har tid til at lande og mærke efter. Jeg ønsker, at du går herfra med klarhed og en fornemmelse af dit næste skridt.
Min tilgang til online terapi
Jeg arbejder med nærvær, refleksion og kropslige øvelser – og det gælder også i online terapi. Vi begynder dér, hvor du er, og jeg tilpasser samtalen til dit tempo og behov.
Selvom vi sidder hver for sig, skaber vi et rum sammen. Et rum, hvor vi kan arbejde med det, der fylder – gennem samtale, små øvelser, pauser til eftertanke og ved at bruge sproget lidt anderledes, end vi plejer. Det kan være forestillingsbilleder, en kropslig sansning eller en ny måde at sætte ord på noget, der længe har været svært at få sagt.
Har du spørgsmål?
Ring på +45 42 21 15 24
Priser for online terapi
Det er vigtigt for mig, at du har mulighed for at mærke efter, om online terapi er det rette for dig – både i form, tempo og kemi. Derfor tilbyder jeg 50% rabat på den første samtale. Det giver dig en tryg og rolig start, hvor du kan fornemme, hvordan det føles at mødes online, og om du oplever, at jeg er den rette til at støtte dig.
Er du studerende, får du 15 % rabat på alle efterfølgende samtaler – fordi jeg ved, at økonomien kan være en barriere, selvom behovet er stort. Hvis du ønsker et længere forløb med 5, 10 eller 15 sessioner, kan du spare op til 20%. Jeg tror på, at terapi skal være tilgængeligt og til at betale – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Første session
Få 50% på første session
400 kr.
Enkelt session
Pris for 60 minutter session
800 kr.
Studierabat
Som studerende får du 15% rabat på enkelte sessioner samt klippekort
680 kr.
Pakke á 5 sessioner
Få 10% rabat ved køb af et 5 sessioners klippekort
3.600 kr.
Andre muligheder end online terapi
Online terapi er én af flere måder, vi kan mødes på. Hvis du foretrækker at tale sammen i et fysisk rum, tilbyder jeg også samtaler hos mig i Sydhavnen. Hvis du bedre trives i bevægelse og udendørs omgivelser, kan vi gå en tur og tale undervejs – det kalder jeg walk and talk.
Du kan frit skifte mellem formaterne undervejs i et forløb. Det vigtigste er, at rammerne passer til dig.
1:1 SESSION
Individuel terapi
Jeg tilbyder individuel psykoterapi i fysiske lokaler i Sydhavnen, København.
I DET FRI
Walk and talk
Foretrækker du en gåtur? Lad os tage en session i en park i København.
Mød Katrine, din psykoterapeut
Med over 6 års erfaring indenfor NLP Psykoterapi og Master Coaching bliver du ikke kun mødt med professionelle redskaber, men en dyb empatisk forståelse og indlevelse.
I min praksis anvender jeg gulvøvelser og visualisering, for at udfordre din måde at se din problemstilling på. Disse teknikker hjælper dig med at få nye perspektiver og arbejde dybtegående med det du står overfor.
Mød Katrine
Ofte stillede spørgsmål om online psykoterapi
Hvis du sidder med spørgsmål – om teknikken, hvordan vi mødes online, eller bare er nysgerrig på, hvordan det kunne være at starte et forløb – så skriv endelig til mig. Jeg svarer gerne, og du skal ikke have alt på plads på forhånd.
Hør hvordan jeg kan hjælpe dig
Hvad hvis teknikken driller?
Hvis du på forhånd ved, at du ikke helt ved hvordan man kommer ind i mødet, er du velkommen til at ringe til mig inden vores samtale på 42211524, så jeg kan guide dig igennem.
Hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal sige?
Er online terapi lige så nærværende som fysisk?
Kan jeg skifte til fysisk samtale senere?
Ja, det kan du sagtens. Du kan altid skifte mellem online samtaler, samtaler hos mig eller walk and talk, alt efter hvad der passer dig bedst. Det vigtigste er, at rammen føles rigtig for dig.
Kan online terapi foregå over telefonen?
Ja, det kan den sagtens. Hvis det føles tryggere eller mere praktisk for dig at tale i telefon frem for video, er det helt i orden. For nogle giver det mere ro at kunne gå en tur imens eller slippe for at skulle “være på”. Det vigtigste er, at du føler dig tryg i rummet – uanset om vi ses med eller uden skærm.
Hvad hvis jeg bliver forhindret?
Hvis du bliver forhindret skal du senest 24 timer før vores aftale melde afbud. Ved afbud senere betales det fulde beløb for den aflyste tid, da det er svært at afsætte tiden til andre med så kort varsel.

