Forside » Styrk dit selvværd med disse 7 øvelser

Styrk dit selvværd med disse 7 øvelser

af | 01.09.25 | Lavt selvværd

Ca. læsetid: 11 minutter

Her får du 7 øvelser, du kan arbejde med i din hverdag, for at styrke dit selvværd skridt for skridt – så du kan mærke den frihed, styrke og ro, der følger med et sundt selvværd. 🌿

1. Skriv et brev fra dit 80-årige jeg

 

Forestil dig, at du er 80 år gammel. Du sidder måske i dit yndlingshjørne af huset, med udsigt til haven eller havet, og du skriver et brev til dit yngre jeg. Brevet handler om, hvad der virkelig har vist sig at være vigtigt i dit liv – og hvordan du fandt vejen til et stærkere selvværd.

Denne øvelser giver dig et nyt perspektiv. Når du ser dit liv gennem øjnene på dit ældre jeg, bliver det tydeligere, hvad der faktisk betyder noget – og hvad der ikke gør. Små bekymringer og sammenligninger mister deres kraft, mens dine værdier træder frem.

Brevet hjælper dig til at stille spørgsmål som:

  • Hvad vil jeg gerne kunne se tilbage på, i mit liv?

  • Hvilke relationer og handlinger vil jeg huske som de vigtigste?

  • Hvordan fandt jeg frem til et sted, hvor jeg kunne føle mig god nok, som jeg er?

Når du skriver, skaber du et indre kompas. Du bliver mindet om, at det selvværd, du længes efter, ikke er noget, der kommer udefra – men noget, du kan bygge skridt for skridt allerede nu.

Med andre ord: dit fremtidige jeg kan vise dig vejen til det liv, du i dag drømmer om.

2. Sæt en lille grænse hver uge

 

At styrke dit selvværd handler ikke kun om, hvordan du taler til dig selv – men også om, hvordan du handler i verden. Når du sætter grænser, viser du dig selv (og andre), at dine behov og din tid har værdi.

Det behøver ikke at være store ting. Tværtimod kan du starte i det små, så din krop og dit sind kan følge med. Det kan for eksempel være at sige “nej tak”, når en kollega spørger, om du kan tage en ekstra opgave, du egentlig ikke har tid til. Det kan være at afslå en invitation, hvis du mærker, at du har brug for ro derhjemme – eller at bede om at få byttet en ret på restauranten, hvis den ikke svarer til det, du bestilte.

Andre gange kan det handle om at beskytte din energi: Sluk for notifikationer på din telefon efter kl. 20 og lad andre vide, at du ikke er tilgængelig der. Eller beslut dig for, hvor længe du vil blive til en social sammenkomst, og gå hjem, når du mærker, du har fået nok.

Hver lille grænse er et signal til dig selv: “Jeg respekterer mine egne behov.” Det er netop den respekt, der langsomt bygger et stærkere selvværd.

3. Unfollow dem, som giver dig ondt i maven

 

Hvis du ofte sammenligner dig selv med andre, så er denne øvelse guld værd. Jeg kalder det en “feed-rengøring.”

Det, du kigger på hver dag, er nemlig med til at forme dit humør og dit selvbillede. Hvis dit Instagram-, Facebook- eller TikTok-feed mest består af perfekte kroppe, luksusrejser og succes-historier, vil du uundgåeligt begynde at måle dig selv op imod det – og måske føle, at du ikke slår til.

Omvendt: hvis du fylder dit digitale rum med profiler, der inspirerer dig, får dig til at smile eller giver dig ro, vil du også mærke, hvordan dit humør og din energi bliver lettere.

Det er vigtigt at huske, at sociale medier sjældent viser hele sandheden. Vi ser de store smil, de pæne sider og de rette vinkler – men ikke usikkerheden, tvivlen eller de svære dage, som alle mennesker også har.

Så hvis du mærker, at bestemte profiler giver dig en knude i maven eller får dig til at tvivle på din egen værdi, så gør dig selv en tjeneste: tryk unfollow. Det handler ikke om misundelse, men om at passe på dit mentale rum.

Når du rydder ud i de profiler, der trigger selvkritik, giver du plads til mere ro. Og i stedet kan du fylde dit feed med mennesker og stemmer, der inspirerer og løfter dig.

At skabe et digitalt miljø, hvor du føler dig styrket fremfor trykket ned, er en af de mest konkrete måder at passe på dit selvværd i hverdagen. 

4. Lav en ugentlig takke-liste på ca. 3 punkter

 

En enkel men stærk øvelse til at styrke dit selvværd er at lave en ugentlig takkeliste. 

Sæt dig ned (evt. én gang om ugen), tag et roligt øjeblik og skriv 3 ting, du vil takke dig selv for. Det behøver ikke være store præstationer, faktisk virker øvelsen bedst, når du lægger mærke til de små ting, du normalt ville overse.

Det kan lyde sådan her:

“Tak fordi jeg tog den svære samtale, selvom jeg var nervøs.”

“Tak fordi jeg valgte at hvile mig, i stedet for at presse mig selv.”
“Tak fordi jeg ringede til en ven, da jeg fik det træls, istedet for at gå med det selv”

Når du skriver en takkeliste, sker der noget vigtigt i hjernen: taknemmelighed aktiverer de dele af hjernen, der er forbundet med glæde, ro og belønning. Samtidig dæmper det aktiviteten i de områder, der styrer frygt og bekymring. På den måde træner du hjernen til at fokusere mindre på fejl og mangler – og mere på det, der faktisk giver dig værdi.

Over tid ændrer det, hvordan du ser dig selv: du begynder at lægge mærke til det, du gør godt, i stedet for kun at registrere, hvor du kunne have gjort mere. Små øjeblikke af taknemmelighed bliver byggestenene til et mere kærligt selvbillede – og et stærkere selvværd.

5. Dyrk motion (som du faktisk kan lide)

 

Motion handler ikke kun om at holde kroppen sund – det er også en af de mest direkte veje til at styrke dit selvværd. Når du bevæger dig, frigiver din hjerne endorfiner og dopamin, som giver dig energi, glæde og en følelse af mestring. Samtidig dæmpes stresshormonerne, og du mærker mere ro i både krop og sind.

Men her er pointen: det behøver ikke handle om at løbe maraton, løfte tungt i fitnesscenteret eller følge en bestemt trend. Tværtimod. Dit selvværd vokser mest, når du vælger en form for bevægelse, som du faktisk kan lide – og som passer til dig.

Det kan være alt fra en rask gåtur i naturen, dans i stuen, svømning, yoga eller boldspil med vennerne. Når du vælger motion, der føles sjov og meningsfuld, får du ikke bare bevæget kroppen – du giver også dig selv oplevelsen af: “Jeg gør noget godt for mig, fordi jeg fortjener det.”

Og netop den erfaring – at du er værd at passe på – er en af de vigtigste byggesten i et stærkere selvværd.

6. Navngiv din indre kritiker

Din indre kritiker kan føles som en hård stemme, der altid er på arbejde: “Det var ikke godt nok”, “du burde gøre mere”, “hvorfor kan du ikke være som de andre?”

En enkel måde at skabe afstand til den på, er at give den et navn – som om den var en figur. Det kan være noget som “Dommeren”, “Karen” eller “Birthe” – hvad end der giver mening for dig.

Når du navngiver kritikeren, bliver den lettere at opdage. I stedet for at tro, at det er dig, der tænker sådan, kan du sige til dig selv: “Ah, det er bare Birthe, der snakker igen.”

Det betyder ikke, at kritikeren forsvinder helt – men den mister magt, når du kan se den som en stemme udenfor dig selv. På den måde får du valget: vil jeg lytte til den, eller vil jeg vælge en mildere stemme?

At navngive din indre kritiker er en legende, men kraftfuld måde at opdage dine mønstre på – og det er første skridt til at slippe fri af dem.

7. Snak med nogen om det

Det behøver ikke være en stor eller dramatisk samtale. Det kan være at fortælle en ven: “Jeg føler mig usikker i det her” – eller at række ud til et familiemedlem, du stoler på. Bare det at sige ordene højt kan lette trykket og give dig følelsen af, at du ikke står alene.

Du kan også vælge at tale med en professionel, hvor der er plads til at udforske dine mønstre i dybden. At blive mødt i et trygt rum, hvor du ikke skal præstere eller være anderledes, kan være en afgørende erfaring i at styrke dit selvværd.

Når du deler, giver du dig selv lov til at blive spejlet – og det er ofte dér, vi opdager, at vi allerede er meget mere værd, end vi selv troede.

Sådan kommer du i gang med øvelserne

At styrke sit selvværd er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden – det er en proces, hvor små skridt kan gøre en stor forskel. Derfor handler det ikke om at mestre alle øvelser på én gang.

Start i det små: vælg én øvelse, der føles overskuelig for dig lige nu. Måske er det at lave en lille takkeliste, at tage en kort gåtur, eller at rydde ud i dit feed på sociale medier. Det vigtigste er ikke, hvilken du vælger – men at du giver dig selv erfaringen af: “Jeg kan faktisk gøre noget godt for mig selv.”

Hver gang du tager et skridt, uanset hvor lille, sender du et signal til dig selv om, at du er værd at passe på. Og netop den erfaring er selve kernen i et stærkere selvværd.

Få professionel hjælp til lavt selvværd

Selvom øvelser og små skridt i hverdagen kan gøre en stor forskel, kan lavt selvværd nogle gange føles tungt at bære alene. Gamle mønstre og indre stemmer kan sidde så fast, at det kræver støtte at begynde at løsne dem.

At få professionel hjælp handler ikke om, at du er “forkert” eller “i stykker.” Tværtimod. Det er en måde at give dig selv den tryghed og sparring, som gør det lettere at udfordre dine gamle overbevisninger og skabe nye, mere støttende erfaringer.

I et terapeutisk rum kan du arbejde i dit eget tempo, få øje på dine mønstre og lære redskaber, der kan styrke dit selvværd indefra. Uanset om du vælger at tale med en psykolog, en psykoterapeut eller en anden professionel, kan det være en stor lettelse at have et sted, hvor du ikke skal præstere – men bare være dig.

👉 Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg arbejder, kan du se siden om behandling af lavt selvværd.

Få 50 % rabat på første terapi session

Når du begynder at arbejde med noget så personligt som selvværd, er det afgørende, at du føler dig tryg med den person, du taler med. Derfor får du 50 % rabat på den første session. Det giver dig mulighed for at mærke efter, om kemien mellem os er der, og om min måde at arbejde på passer til dig.

Jeg tilbyder samtaler i forskellige rammer: individuel terapi i rolige omgivelser, walk and talk i København eller online, hvis det passer bedst i din hverdag. Du kan frit vælge – og skifte mellem formaterne undervejs i forløbet.

Terapi handler for mig ikke kun om metoder, men om tillid, nærvær og relation.

Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Selvværd handler om din grundlæggende følelse af at være god nok, som du er. Selvtillid handler mere om din tro på, at du kan klare konkrete opgaver eller præstere i bestemte situationer.
👉 Hvis du vil dykke dybere, kan du læse mit blogindlæg “Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?.

Hvordan ved jeg, om jeg har lavt selvværd?

Lavt selvværd kan vise sig på mange måder – fx hvis du ofte kritiserer dig selv, har svært ved at tage imod ros, eller føler, at du aldrig helt er god nok, uanset hvad du opnår.

👉 Hvis du vil læse mere om de typiske tegn, kan du se mit blogindlæg “Har jeg lavt selvværd? Symptomer du bør kende”.

Hvad sker der til første session?
Ved den første session begynder vi stille og roligt med at kortlægge dit liv og ser på, hvilke områder der er vigtigst for dig at arbejde med. Samtidig får vi mulighed for at lære hinanden at kende. Du deler, hvad du ønsker hjælp til, og jeg fortæller lidt om min tilgang og måde at arbejde på. Der er ingen forpligtelser – formålet er, at du kan mærke efter, om kemien og rammen føles rigtig for dig.
Hvordan ved jeg, om jeg har lavt selvværd?
Tegn kan være, at du ofte kritiserer dig selv, tvivler på, om du er god nok, har svært ved at tage imod ros eller sætter andres behov over dine egne. Mange oplever også en indre uro eller en følelse af ikke helt at slå til.
Hjælper det kun at tale – eller laver vi også øvelser?
Vi kombinerer samtale med NLP-teknikker og øvelser, hvor vi inddrager både krop og sind. Det giver dig konkrete redskaber og nye erfaringer, der kan ændre gamle mønstre.
Tilbyder du studierabat?
Ja, jeg tilbyder 15 % studierabat. Det er vigtigt for mig, at også studerende har mulighed for at få støtte og arbejde med deres selvværd, selvom økonomien kan være stram i den periode af livet.
Kan jeg både arbejde med selvværd og selvtillid hos dig?
Ja, vi ser ofte på begge dele, fordi de hænger sammen. Når selvværdet styrkes, vokser selvtilliden typisk også – og omvendt.

Katrine Laustsen

Som NLP Master Coach og Psykoterapeut bliver du ikke kun mødt med professionelle redskaber, men en dyb empatisk forståelse og indlevelse.

I min praksis anvender jeg gulvøvelser, for at udfordre dig. Disse teknikker hjælper dig med at få nye perspektiver og arbejde dybtegående med dine udfordringer.

Relateret indlæg

Se alle indlæg

Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Selvværd vs. selvtillid – hvad er forskellen, og hvorfor betyder det noget? Måske har du brugt ordene selvværd og selvtillid lidt blandet sammen. Det er ikke så mærkeligt – de minder om hinanden, og man hører dem ofte i de samme samtaler. Men faktisk er de to vidt...

Har jeg lavt selvværd? Her er 9 symptomer du bør kende

Har jeg lavt selvværd? Her er 9 symptomer du bør kende

Mange mennesker går rundt med lavt selvværd uden helt at vide det. Faktisk er det noget, som 10 % af kvinder kæmper med under deres uddannelse, ifølge Statens Institut for Folkesundhed. Lavt selvværd er ikke nødvendigvis en højlydt stemme, der fortæller dig, at du...