Hvad sker der i hjernen, når vi bliver stresset?

Stress kan føles som en overvældende bølge af følelser. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når vi bliver stresset?

Der er forskellige grader af stress. Fra at mærke en indre uro – til at hjernen står helt fra. Alt afhængig af hvor du er din proces, så husk at være tålmodig med dig selv. Der er intet quick-fix mod stress, men der findes en masse gode råd mod stress, der kan hjælpe dig til at lettere at genfinde balancen i din hverdag og lette symptomerne.

Behandlingen af stress er ikke en lineær proces; den har sine op- og nedture. Ved at forstå, hvad der præcis foregår i din hjerne, når du føler dig stresset, kan du opnå en større klarhed og indsigt i, hvorfor din hjerne reagerer, som den gør. Lad os dykke ned i de neurologiske processer og se, hvad der sker, når stress overtager.

Den gamle og den nye hjerne – to kræfter i konflikt

For at forstå, hvordan hjernen reagerer på stress, er det vigtigt at vi ser på forskellen mellem den “gamle” og den “nye” hjerne. Et udtryk, som er baseret på den verdenskendte psykolog Daniel Kahneman‘s teori, beskrevet i hans bestseller bog: “At tænke hurtigt og langsomt”

Hjernens udvikling er et produkt af millioner af års evolution, hvor de ældste dele, også kaldet den gamle hjerne, er ansvarlige for vores mest grundlæggende overlevelsesmekanismer. I modsætning til den gamle hjerne, fungerer den nye hjerne som det tænkende og rationelle center, der hjælper os med at reflektere, planlægge og løse komplekse problemer.

Den gamle hjerne – overlevelseshjernen

For at forstå, hvad stress er, skal vi også forstå hjernen og, hvordan den fungerer – vi starter med den gamle hjerne, som omfatter reptilhjernen og det limbiske system, og som er primært fokuseret på overlevelse.

Når vi står overfor en stressende situation, er det den gamle hjerne, der hurtigt reagerer ved at aktivere kroppens kæmp eller flygt-respons. Reptilhjernen er faktisk den ældste del af dig – og dens virkelighed, vender helt tilbage i urtiden, hvor man skulle kæmpe for at overleve. Denne del af hjernen fungerer automatisk og lynhurtigt– dens eneste mål er at beskytte dig og sørge for, at vi handler hurtigt i en faretruende situation.

Fordi den gamle hjerne er så fokuseret på fare og overlevelse, skaber den en alarmberedskabstilstand, hvor hele kroppen gøres klar til kamp, flugt eller fryse. Det er her, stresshormoner som adrenalin og cortisol bliver frigivet i kroppen for at give os mere energi og fokus.

Den nye hjerne – det rationelle sind

Den nye hjerne, også kaldet hjernebarken (cortex), er ansvarlig for højere kognitive funktioner som refleksion, planlægning og beslutningstagning. Hjernebarken hjælper os med at evaluere en situation rationelt, finde løsninger og handle bevidst i stedet for instinktivt.

Det der er med den nye  hjerne er, at den er ekstrem langsom, fordi det kræver enormt meget energi at være bevidst og rationel. For eksempel, da vi lærte at køre på cykel som barn –  I starten var det enormt svært at holde balancen og finde ud af, hvordan man bremser og hvornår man hopper op på sadlen. I dag er det et helt automatisk mønster, fordi det er en handling som er blevet så automatiseret og let for din hjerne, så den er røget over i den gamle ubevidste hjerne.

På den måde kan du langt bedre prioriterer din energi og vurdere hvornår det er vigtigt at din hjerne skal være rationel, og hvornår man bare kan “slå den fra”.

Hvordan opstår der konflikt mellem  den nye og gamle hjerne, når vi bliver stresset?

Når vi bliver stressede opstår der et problem, fordi vores nye og rationelle hjerne bliver sat ud af spil. Den ældre og automatiserede del af hjernen overtager kontrollen, ofte så hurtigt, at vi ikke når at tænke klart. Hjernebarken, som normalt hjælper os med at træffe rationelle beslutninger, bliver nemlig træt og slår fra under høj stressniveau. Derfor handler vi ud fra de hurtige, automatiserede mønstre i den gamle hjerne, og det er netop her, problemerne begynder.

Amygdala – hjernens alarmklokke aktiveres

Amygdala er den del af hjernen, der reagerer først, når vi bliver stressede. Amygdala er ansvarlig for hurtigt at vurdere faren i en given situation og sende signaler til resten af hjernen. Den aktiverer kroppens alarmberedskab ved at sende beskeder til hypothalamus – hjernens kontrolcenter for kroppens stressrespons.

Hypothalamus – hjernens kommunikationscentral

Når amygdala har slået alarm, træder hypothalamus i kraft. Den fungerer som en kommunikationscentral, der styrer kroppens reaktion på stress. Hypothalamus sender signaler til det autonome nervesystem, som aktiverer produktionen af stresshormoner som adrenalin og cortisol. Disse hormoner får kroppen til at reagere hurtigt – vi får mere energi, vores sanser bliver skærpet, og vi bliver klar til at handle.

Cortisol

Cortisol er et hormon, der hjælper med at regulere mange af kroppens funktioner, herunder immunsystemet og stofskiftet. I det øjeblik du oplever stress, stiger din cortisolniveau for at hjælpe dig med at håndtere presset. Imidlertid, når stressniveauet forbliver højt over længere tid, kan for meget cortisol forstyrre processerne i din hjerne, såsom at lære og huske informationer. Det kan også reducere produktionen af andre neurotransmittere, som er ansvarlige for din følelse af velvære.

Adrenalin

Adrenalin, på den anden side, er som din krops indbyggede “turbo-knap”. Det øger din årvågenhed og energiniveau, hvilket kan være gavnligt i akutte situationer. Men konstant høje niveauer af adrenalin kan føre til udmattelse og irritabilitet, fordi din krop konstant er i en tilstand af ‘høj beredskab’.

Du kan betragte stresshormonerne som signaler til dit nervesystem om, at der er noget, som kræver din opmærksomhed – dine tanker og følelser er drivkraften bag disse signaler.

Konsekvensen af stress i en længere peridoe

Hvis vi konstant er i alarmberedskab og stressede, kan det have alvorlige konsekvenser for hjernen – og rent fysisk kan hjernen faktisk blive mindre. Stress kan resultere i en vedvarende aktivering af kroppens stressrespons, hvilket forstyrrer neurotransmitterne, der regulerer vores følelser. Dette gør det sværere at huske og koncentrerer sig – så det bliver sværere at udføre studiet eller jobbet. Lunten bliver kortere og vreden opstår, hvilket går ud over relationerne – og på den måde, går stress i den grad ud over livsglæden.

Heldigvis er vores hjerne meget tilpasningsdygtige takket være dens plasticitet, så det er aldrig for sent at arbejde med hjernen i stedet for imod den. Det kræver dog, at man er opmærksom på de mest almindelige stresssymptomer, og får snakket om det.

Bevidst påvirkning af hjernen gennem NLP

Fra et NLP perspektiv kan vi se denne mekanisme som en form for programmering, et automatisk mønster, som din hjerne har lært at udføre, når der opstår et pres. Og her ligger en nøgle til at forstå, hvordan vi kan begynde at håndtere stress.

Som psykoterapeut er det min opgave at hjælpe dig med at blive bevidst om, hvordan din “gamle hjerne” og frygtsystemet har taget over i stressede situationer.

Når vi arbejder med NLP-teknikker (Neuro-Lingvistisk Programmering), handler det om at skabe nye mønstre i hjernen, der erstatter de automatiske reaktioner, som frygtsystemet har udviklet over tid. Gennem behandling af stress, omstrukturer vi de mentale billeder og tanker, der udløser stress, og i stedet skaber mere ressourcefulde og positive mønstre.

I processen lærer du at blive mere opmærksom på, hvordan din hjerne og krop reagerer i stressede situationer, og hvordan du kan ændre disse reaktioner. Ved at genkende dine triggere og arbejde bevidst med dine tanke- og adfærdsmønstre, kan du træne din hjerne til at håndtere pres med større ro og balance. Dette styrker ikke kun din evne til at klare stress, men giver dig også værktøjer til at reagere mere hensigtsmæssigt i fremtidige udfordringer.

Sammen arbejder vi på at skabe en bro til din  hjerne, så du kan genvinde kontrol over dine reaktioner. Ved at ændre den måde, du opfatter og håndterer stressende situationer på, kan vi også ændre, hvordan din hjerne reagerer på dem. Det handler om at bruge din bevidsthed til at påvirke dit nervesystem. Når du lærer at genkende stresssignaler tidligt, kan du bruge forskellige NLP-teknikker til at berolige dit system og få mere kontrol over dine følelser og reaktioner. 

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at vide mere – og se om vi evt. kunne være et godt match. Jeg tilbyder både fysisk terapi i København, walk-and-talk og online terapi – jeg er fleksibel uanset hvilke behov du har.