En undersøgelse fra PFA, Danmarks største pensionsselskab, afslører en alarmerende udvikling: Antallet af stressrelaterede anmeldelser er eksploderet med hele 43 % fra 2014 til 2018. Det betyder, at flere og flere danskere får stress, og det går fortsat den forkerte vej. I dag kæmper mellem 250.000 og 300.000 mennesker i Danmark med alvorlig stress, og hver eneste dag sygemeldes 35.000.
Stress er ikke længere bare en udfordring – det er blevet en folkesygdom, som de fleste af os på et eller andet tidspunkt vil opleve.
Men hvorfor rammer det os så hårdt? Det vil jeg dykke ned i, i dette indlæg.
Stress – En grundlæggende forståelse
Du har sikkert mærket det – en snurren i maven eller en hurtigere puls, når du skal nå en deadline. Men det, du oplever, er meget mere end blot fysiske reaktioner; det er et komplekst spil mellem dit sind og din krop.
Hvad sker der når du oplever stress?
Når du føler dig stresset, sker der en proces i din hjerne og krop, som egentlig har til formål at beskytte dig. Historisk set, er stress nemlig en ressource, der har hjulpet os til at overleve farlige situationer, ved at forbedre vores fysiske og mentale ydeevne i korte perioder. I urtiden var dette en stor fordel, for hvis man stod overfor en bjørn eller andre livstruende situationer, så skete der en tilstandsændring, hvor kroppen forbereder sig på at møde en udfordring ved at frigive hormoner som adrenalin og cortisol. Disse hormoner gør det muligt for dig at handle hurtigt, men det er tænkt som en midlertidig tilstand.
I dag opstår der dog ofte en ubalance, for vi bliver udsat for vedvarende stress som lange arbejdsdage, konstant information og sociale pres, der kan holde os i denne alarmberedskabs-tilstand over tid. Det var ikke meningen, at vi skulle være i denne stressede tilstand konstant – heraf kommer problemerne. Stress over tid kan føre til udmattelse, nedsat immunforsvar, ændringer i humør og påvirke vores tanker og adfærdsmønstre negativt.
Årsager til stress i det moderne liv
Stressforskning er blevet mere og mere kompleks, fordi i stedet for kun at se på hjernens funktioner er det blevet ligeså vigtigt at se på konteksten af situationen.
Vi lever i en verden der forandrer sig utrolig hurtigt, og med disse forandringer følger en lang række potentielle kilder til stress. Den direkte årsag til stress kan være ekstremt komplekst – og er ofte en kombination af flere parametre. Mange af årsagerne til stress nedstammes helt fra hvordan samfundet er bygget op, da vi over tid har skulle løbe hurtigere end hjernen og kroppen kan følge med.
Stress dækker over så mange ting, så for at kunne behandle det skal man dele det op i de forskellige kategorier.
1. Studierelateret stress
Fremdriftsreformen har gjort mange studerende mere stressede, fordi de er nødt til at skynde sig igennem deres uddannelse. For mange bliver det en konstant jagt på karakterer og eksamener, hvor især såkaldte “12-talspiger” – der føler sig presset til altid at præstere på højeste niveau – er ekstra udsatte. Dette skaber en præstationskultur, hvor succes måles i tal, og hvor frygten for at fejle kan føre til stress og udbrændthed.
Samtidig har nedskæringer i folkeskolen skabt dårligere arbejdsmiljøer, både for elever og lærere. Lærerne er faktisk en af de faggrupper, der oplever mest stress. Sådan lyder det fra arbejdsmiljøkonsulent, foredragsholder og forfatter Thomas Milsted, som sammen med stressforsker, dr.med. Bo Netterstrøm, har skrevet bogen Stress i professionsfagene.
Pædagoger mærker også presset, da der ofte er flere medhjælpere end uddannede pædagoger, hvilket gør deres arbejde mere udfordrende. Hele vejen gennem uddannelsessystemet, lige fra vuggestue til universitet, oplever både børn, unge og ansatte en hverdag med mere stress og færre ressourcer.
2. Arbejdsrelateret stress
Vores forhold til arbejdet har ændret sig markant i de seneste år. I dag bruger vi mange personlige egenskaber som empati, hukommelse, situationsfornemmelse og kreativitet til at udføre vores arbejde. Ifølge Michael Pedersen fra CBS, er der sket en sammensmeltning mellem arbejde og identitet. Vi lægger os selv i arbejdet, og det er blevet et vilkår, vi skal forstå. Vi engagerer os dybt i vores arbejde, og det skal give mening og tilfredsstillelse. Men denne sammenblanding kan få alvorlige konsekvenser, hvis arbejdsvilkårene ikke er gode.
Især pædagoger og lærere rammes hårdt af stress, fordi de er nødt til at bruge deres personlighed i deres arbejde. Hvis de ikke har mulighed for at lykkes – hvis de ikke kan give børnene den omsorg og støtte, som samfundet forventer – kan arbejdslivet begynde at føles som en trussel. Pædagoger står ofte i fronten, hvor de både skal tage imod forældrenes frustrationer og håndtere deres egen afmagt. Stress kan snige sig ind som tvivl, og en følelse af utilstrækkelighed kan opstå – tanker som “jeg er ikke god nok,” “jeg er for langsom,” eller “jeg er for perfektionistisk” bliver mere og mere dominerende.
Det kan være svært at tale med lederen om dette, fordi man føler, at det er ens egen fejl, at man ikke slår til. Mange oplever det som et personligt nederlag, hvilket ofte fører til kompensationsstrategier. De forsøger at overkompensere for deres oplevede mangler, men det fører ofte til en nedadgående spiral, hvor symptomerne på stress bliver mere udtalte. I stedet for at finde hjælp bliver det en kamp for at undgå at blive “opdaget” som værende utilstrækkelig, hvilket blot forværrer situationen.
3. Ledighedsrelateret stress
Hvis der er noget som kan ramme mennesker, så er det at komme væk fra et fællesskab – derfor er ledighedsrelateret stress et stigende problem, som rammer mange mennesker hårdt, både økonomisk og mentalt. Når man er uden arbejde, kan man føle, at ens identitet og selvværd bliver truet, da vi i høj grad forbinder vores værdi med vores beskæftigelse. Usikkerhed omkring økonomi, fremtidige muligheder og følelsen af ikke at bidrage kan hurtigt føre til en konstant følelse af stress og utilstrækkelighed.
Ifølge tal fra Stressforeningen er ledige en af de mest udsatte grupper for stress. Faktisk oplever omkring 30-40% af de arbejdsløse stresssymptomer, og disse tal er markant højere end hos folk i beskæftigelse. Længerevarende ledighed kan forstærke følelsen af utilstrækkelighed, da det samtidig fører til isolation, lavere selvtillid og bekymringer om fremtidige karrieremuligheder.
Mange ledige oplever, at det ikke kun er den manglende løn, der presser dem, men også de høje forventninger fra jobcentre og omverdenen om konstant at søge job. Det kan føles som en evig konkurrence, hvor man hele tiden skal bevise sit værd. Når man gentagne gange møder afslag, kan det hurtigt føre til en ond spiral, hvor følelsen af utilstrækkelighed og stress blot vokser.
Tilføjer man usikkerheden omkring fremtiden og et til tider pressende system, der fokuserer mere på kontrol end på støtte, er det ikke overraskende, at mange ledige føler sig fanget i en situation, hvor stress og tvivl let overtager hverdagen.
Behandling af stress – det er vigtigt at få hjælp
En af de største årsager til udbrændthed er, at man ikke får bedt om hjælp i tids nok. Ofte når man står midt i følelsen af, at det man gør ikke er godt nok, kan det være svært at indse, at du har brug for behandling af stress.
For nogle kan vejen ud af stress føles lang og ujævn, men med de rette værktøjer og støtte bliver det mindre skræmmende. Det opnår vi ved at skabe en plan, der er skræddersyet til dig, med øvelser og NLP-strategier, som du kan bruge, når du har brug for det. Så når du står over for stress næste gang, vil du ikke føle dig så overvældet – du vil være forberedt og udstyret til at møde det.
Husk, du behøver ikke at kæmpe med stress alene. Som Psykoterapeut er jeg her for at støtte dig og give dig de kompetencer, du har brug for for at leve et liv, hvor stress er håndterbart. Hvis du føler, du kunne have gavn af denne vejledning, tøv ikke med at kontakte mig enten ved at ringe på tlf. 42211524 eller på mail: Kontakt@hjernemetoden.dk. Den rejse, du foretager, kan gøre en stor forskel for din livskvalitet og velvære.
Hvordan kan NLP hjælpe mig med at håndtere stress?
NLP tilbyder værktøjer og teknikker, der hjælper dig med at ændre din interne dialog og dine reaktioner på stress. Eksempelvis kan ‘reframing’ tillade dig at se situationer fra nye perspektiver, og ‘anchoring’ kan hjælpe dig med at fremkalde en følelse af ro, når du har brug for det.
Hvilken NLP-teknik er mest effektiv til at håndtere akut stress?
Når du føler dig overvældet af akut stress, kan ‘anchoring’ være en hurtig og effektiv måde at genfinde roen. Ved at koble en rolig tilstand til en fysisk handling, kan du genaktivere denne følelse, når du har brug for det.
Kan NLP hjælpe mig med langtidseffekterne af stress?
Når du føler dig overvældet af akut stress, kan ‘anchoring’ være en hurtig og effektiv måde at genfinde roen. Ved at koble en rolig tilstand til en fysisk handling, kan du genaktivere denne følelse, når du har brug for det.
